Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker efterårsret med cremet paprikasovs med cremefine, skinkeschnitzler, peberfrugt og champignoner serveret med fuldkorns-couscous. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- couscous
- 200 gramchampignon
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 250 gramskinkeschnitzler
- 1 spskpaprika
- 1 dåsehakkede tomater
- 70 gramtomatpuré
- 2.5 dlcremefine 15%
- 1 terninghønsebouillon
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog couscous som anvist på pakken.
2 Rens og skyl champignonerne og skær dem i kvarte. Skyl peberfrugten og skær den i små tern. Skær løg i små tern og hak hvidløget fint.
3 Skær skinkeschnitzlerne i mundrette størrelser.
4 Varm en gryde eller dyb pande op med olivenolie og svits paprika heri. Tilsæt skinketern, løg og hvidløg og steg det hele under omrøring i ca. 5 min.
5 Tilsæt champignoner og peberfrugt og lad retten stege videre i ca. 5 min. Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, cremefine og bouillon og lad det hele simre under låg i ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
6 Server den cremede paprikagryde med couscous. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løg og hvidløg og lad dem skylle peberfrugten.
Ekstra smag: Top med friske krydderurter.



