Lidt om opskriften
30 min
0 min
En lækker og simpel pastaret med fuldkornspasta og rejer i en cremet sovs af Cremefine, snacktomater, squash og rejer. Serveret med friske grønne bønner som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 15 stkcherrytomater
- 1 stksquash
- 400 grampennepasta med fuldkorn
- 2.5 dlcremefine 15%
- 300 gramgrønne bønner
- 200 gramfrosne rejer
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak det fint. Skyl snacktomaterne og squashen. Riv squashen på den grove side af et rivejern og halver tomaterne.
2 Kog pastaerne efter anvisningen på pakken.
3 Varm en gryde op med olivenolie og svits løg, hvidløg og snacktomaterne. Tilsæt squash og cremefine og lad sovsen simre i ca. 10 min. Smag til med salt og peber.
4 Imens sovsen simre: Skær enderne af de friske bønner. Kog dem sammen med pastaerne i ca. 5 minutter for at spare tid og strøm.
5 Vend rejerne i sovsen og bring i kog. Vend sovsen sammen med pastaen inden servering eller server hver for sig.
6 Server pastaretten i skåle og top evt. med friskhakket basilikum og citronsaft og grønne bønner som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løg og hvidløg.
Ekstra smag: Vend friskhakket basilikum i pastaretten lige inden servering og top med citronsaft.



