Den lækreste Nutella-cheesecake

Ingredienser

( 1 kage )

  • Kagen
  • 350 gramdigestivekiks
  • 100 gramsmør
  • 600 gramflødeost
  • 450 gramNutella
  • 1 tskvanillesukker
  • 100 gramflormelis
  • 150 gramhindbær
  • 100 gramhasselnødder
  • Ganache
  • 200 gramNutella
  • 1.5 tskinstant kaffe
  • 1 dlpiskefløde
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi siger det bare: Det her er opskriften på en mega syndig og vanvittig lækker cheesecake med Nutella, som vil få alle (altså NÆSTEN alle) til at spørge efter opskriften. Kagen skal slet ikke bage - du skal blot have lidt fryse- og køleskabsplads. Instant kaffe er f.eks. Nescafe og lignende. Glæd dig - og god fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kom digistivekiksene i en minihakker og blend dem fint. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen. Bland smeltet smør med de finthakkede kiks og hæld blandingen i en rund bageform. Pres massen godt sammen mod bunden af kageformen. Stil formen i fryseren mens du gør resten klar.

2. Hæld flødeosten i en skål og pisk den let, til den er fri for klumper. Tilsæt Nutella, vanillesukker og flormelis og pisk det sammen.

3. Hæld halvdelen af massen oven på bunden med digestivekiks. Fordel hindbærrene jævnt og hæld resten af massen over. Glat overfladen og sæt formen på køl i ca. fem timer - eller sæt den i fryseren i et par timer. Hak imens hasselnødderne fint og gem dem til senere.

4. Når kagen er blevet kold, kan du lave ganachen. Kom Nutella i en skål sammen med instant-kaffe. Kog fløden op i en gryde, hæld den i skålen med Nutellaen og rør det hele godt sammen til en klumpfri masse. Hæld det over kagen - hold kagen på skrå, så massen kan løbe ud til kanterne.

5. Drys hakkede hasselnødder over kagen og stil den på køl i ca. to timer.

6. Så må der endelig guffes, jubii!

7. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børnene i køkkenet: Lad dine børn være med til at knække digestivekiksene, så de kan være i minihakkeren (altså kiksene - endelig ikke børnene!). De kan også piske flødeosten sammen med Nutella og fordele hindbærrene på kagen. Og så kan de selvfølgelig også skrabe Nutellaglasset, så I er sikre på, at alt kommer ud..!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre