Den perfekte havregrød med bær

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 3 dlhavregryn
  • 5 dlvand
  •  salt
  • 1 dlmælk
  • 50 gramgræskarkerner
  •  årstidens bær
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her har vi lavet verdens bedste og nemmeste havregrød. Den er ligeså cremet, som den skal være, og du kan toppe med det, du allerbedst kan lide. Her har vi brugt friske bær. God fornøjelse!!

Fremgangsmåde

1. Kom havregryn, vand og en knivspids salt i en gryde og lad det koge op under omrøring.

2. Når grøden koger, skruer du ned for varmen, så den kun lige akkurat simrer. Lad grøden tykne i et par minutter, mens du rører jævnligt, så den ikke brænder på.

3. Tilsæt mælken og kog videre under omrøring i et par minutter. Smag til og tilsæt evt. en smule mere salt - men husk at begrænse mængden af salt til børn.

4. Rist imens kernerne i et par minutter på en tør pande.

5. Servér grøden med ristede kerner, bær, kanelsukker eller hvad du og familien nu bedst kan lide som topping på havregrøden. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hælde ingredienserne i gryden og rør godt rundt. De kan også smage til og pynte med bær og kerner.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre