Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her serverer vi en asiatiskinspireret ret med færdigpanerede fiskefileter, karrysovs med masser af grøntsager og kokosmælk og pak choi stegt i teriyakisauce. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 spskkarry
- 350 gramfrosne suppeurter
- 2 dlvand
- 4 dlkokosmælk
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 500 grampaneret fiskefilet
- 2 stkpak choi
- 40 gramteriyakisauce
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på posen og tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Varm en gryde op med olie og svits karry og suppeurter. Tilsæt vand, kokosmælk og smuldret bouillon og lad sovsen simre i ca. 15 min.
3 Fordel de panerede fiskefileter på en bageplade beklædt med bagepapir, krydr med salt og bag dem i ovnen efter anvisningen på posen.
4 Skyl pak choi, skær bunden af og skær bladene i tynde både.
5 Varm en pande op med olie. Hvis du har sesamolie, så brug den. Kom pak choi på panden og fordel teriyakisaucen henover. Steg pak choi på alle sider i et par minutter.
6 Blend karrysovsen med en stavblender og smag til med salt og peber.
7 Server fiskefileterne med den fyldige karrysovs, teriyakimarinerede pak choi og ris. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme vand, ris og salt i en gryde. Lad også gerne dine børn smage til.
Ekstra smag: Top med friske krydderurter, friskhakket chili og limesaft.



