Lidt om opskriften
40 min
30 min
Manner, de er gode! De ultimative flødebolle-muffins hvor vi har toppet lækre muffins med hjemmelavet flødebolleskum og overtrukket dem med mørk chokolade. Glæd dig - de er stærkt vanedannende. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kagedej
- 200 gramhvedemel
- 375 gramsukker
- 50 gramkakaopulver
- 1 tskbagepulver
- 1 spskvaniljesukker
- 0.5 tsksalt
- 2 stkæg
- 1.5 dlmælk
- 2.5 dlkærnemælk
- 1 dlsolsikkeolie
- Skum
- 0.5 dlvand
- 150 gramsukker
- 80 grampasteuriserede æggehvider
- 1 spskvaniljesukker
- 200 grammørk chokolade
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 175 grader varmluft.
2 Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål: Mel, sukker, kakaopulver, bagepulver vaniljesukker og salt.
3 Bland alle de våde ingredienser i en anden skål: Æg, mælk, kærnemælk og solsikkeolie. Pisk det godt sammen og tilsæt herefter de tørre ingredienser. Pisk nu derudaf i 2-3 minutter.
4 Fordel dejen i muffinforme - ca. 2/3 op til kanten. Bag dem i ca. 20-25 minutter - eller til der ikke hænger dej fast, når du prikker i dem med en strikkepind.
5 Imens kagerne bager, laver du skummet klar. Hæld vand og sukker i en gryde og varm det op under omrøring, til sukkerkrystallerne er opløst og massen er blevet som sirup - det tager ca. 5-7 minutter. Stil massen på køl. Pisk æggehviderne stive.
6 Når siruppen er blevet kold, hældes den lidt efter lidt i de stive æggehvider, mens du pisker. Pisk i ca. 8 minutter, til skummet er stift og tilsæt til sidst vaniljesukker.
7 Tag kagerne ud af ovnen - men lad ovnen forblive tændt. Er der kommet små toppe på dine muffines, skærer du dem blot af, så der er plads til skummet - resterne må køkkenpersonalet guffe!
8 Hæld skummet i en sprøjte- eller frysepose og skær et hul i enden. Sprøjt små toppe på hver muffin og bag dem i 5-7 minutter, til de er blevet gyldne. Skal der mere fut i fejemøget, kan du tænde grillen - men husk at holde øje. Det går lynhurtigt!
9 Bræk chokoladen i mindre stykker og hæld dem i en glasskål. Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen. Pensl chokoladen på toppen af flødebollemassen med en dejskraber eller en bagepensel.
10 Stil kagerne i fryseren i ti minutter eller en time i køleskabet, og så må der guffes. Skulle der være nogen tilbage, så opbevar dem i køleskabet. De holder sig lækre i 2-3 dage efter bagningen.
11 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børe være med til at hælde alle ingredienser i skålen. De kan også piske dejen sammen, piske æggehvider stive og pensle chokolade på til sidst.



