Frikadellesandwich med persillemayo, krydsfritter og grøntsager

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramfrosne kartoffelkryds
  • 1 pottebredbladet persille
  • 1 stkløg
  • 500 gramhakket kalv og flæsk
  • 2 tsksalt
  • 1 stkæg
  • 2.5 dlmælk
  • 25 gramhvedemel
  • 6 stkspeltstykker
  • 3 spskmayonnaise
  •  salat efter eget valg
  • 0.5 stkagurk
  • 2 stkrød peberfrugt
  •  olivenolie
  •  smør
  •  peber
  •  bagepapir
  •  ketchup
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

I dag har vi taget den klassiske frikadelle og serveret den i en sandwich med persillemayo, grøntsager og ketchup. Vi server sandwichen med sprøde krydskartofler. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er sprøde og gyldne. Husk at vende dem undervejs.

2. Hak persillen fint. Gem halvdelen til mayoen og brug den anden halvdel i farsen. Skræl løget og riv det på den grove side af et rivejern. Rør kødet sammen med salt i en skål.

3. Rør løg, persille og æg i farsen. Tilsæt mælk og mel og rør til konsistensen er som tyk havregrød. Er den for lind og "vandet", tilsætter du lidt mere mel, er den for fast, tilsætter du lidt mere mælk.

4. Steg frikadellerne i en blanding af smør og olivenolie, til de er gyldne. Du kan evt. stege en lille prøvedelle og smage til med salt og peber, så smagen er, som du vil have den.

5. Lun speltstykkerne i ovnen, som anvist på posen.

6. Rør mayoen sammen med resten af persillen og smag til med salt og peber. Skyl salat, agurk og peberfrugt og skær det i skiver.

7. Byg jeres helt egen frikadellesandwich med persilllemayo, ketchup, grøntsager og krydskartofler som tilbehør. Velbekomme!!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Hvis du har mod på det, kan dine unger rive løget på rivejernet - men husk at holde øje med fingrene og udstyr dem evt. med dykkerbriller! De kan også røre farsen sammen og skære agurk i skiver. Du kan erstatte hvedemel med finvalsede havregryn. Så kommer der lidt mere bid og struktur i dellen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre