Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem og lækker vegetarisk pastaret. Frisk fuldkornspasta vendt med den lækreste cremede auberginesovs. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramfrisk fuldkornspasta
- 1 stkaubergine
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 200 gramchampignon
- 1 spsktørret oregano
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 2 tskbalsamicoeddike
- revet parmesan
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaerne som anvist på pakken.
2 Skyl auberginen og pil skrællen af løg og hvidløg. Skær aubergine og løg i små tern, hak hvidløget fint, rens og vask champignonerne og skær dem i kvarte.
3 Varm en gryde op med en god sjat olivenolie og svits aubergine, løg og hvidløg. Tilsæt champignoner og oregano og steg videre under omrøring i ca. 5 min.
4 Tilsæt hakkede tomater, bouillon og eddike. Lad sovsen simre i ca. 10 min. Smag til med salt og peber.
5 Server den friske pasta med auberginesovs og friskrevet parmesan på toppen. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine mindre børn skylle auberginen.
Ekstra smag: Top med friskhakket basilikum.



