Lidt om opskriften
15 min
20 min
Frittata, omelet, æggekage eller tortilla - kært barn har mange navne. Her kalder vi den frittata (se os!) og laver den med kartofler, bacon og champignon - og med nem salat som tilbehør. Det smager super godt og er virkelig nemt at lave. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 300 gramkartofler
- 1 stkløg
- 200 gramchampignon
- 200 grambacon i tern
- 8 stkæg
- 1 tskbagepulver
- 1.5 dlmælk
- 0.5 spsktørret oregano
- salat efter eget valg
- 2 stktomater
- 0.5 stkagurk
- salt
- peber
- olivenolie
- dressing efter eget valg
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 185 grader varmluft
2 Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i en gryde med saltet vand i ca. 10 minutter.
3 Hak løget fint, rens champignonerne og skær dem i skiver.
4 Steg løg, champignon og bacon på en pande i lidt olivenolie, til det hele har taget lidt farve og dufter dejligt!
5 Bland løgblandingen sammen med kartoflerne og kom det i et ovnfast fad.
6 Pisk æg, bagepulver, mælk, oregano, salt og lidt peber sammen i en skål. Hæld æggemassen over fyldet.
7 Bag frittataen i ovnen i 15-20 min., til den er stivnet hele vejen igennem.
8 Skyl salat, tomater og agurk og skær hele herligheden i mundrette stykker.
9 Servér fritattaen med den grønne salat og lidt dressing på toppen.
10 Velbekomme!
Tip
Hvis du har solsikke- eller græskarkerner på lager, kan du riste dem på en tør pande og drysse dem over salaten.



