Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
20 min
Ventetid
+60 min
Vi har lavet de lækreste frosne bananskiver med peanutbutter i midten og overtrukket dem med mørk chokolade. De er stærkt vanedannende - vi siger det bare.. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkbananer
- 100 grammørk chokolade
- 50 grampeanutbutter
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Skræl bananerne og skær dem i skiver á 2 cm. Smør et lag peanutbutter på en bananskive og læg den sammen med en anden bananskive.2
Læg de små banansandwich på et stykke bagepapir og sæt dem i fryseren i 4-5 timer - til de er frosne.3
Bræk chokoladen i mindre stykker og læg dem i en skål af glas eller keramik. Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad i en gryde. Det gør du ved at varme en gryde med vand op til kogepunktet og sætte skålen med chokoladen ned i vandet, så den ikke rører bunden af gryden. Det er vigtigt, at skålen enten har håndtag eller er lidt større end gryden, så den ikke tipper i vandet. Rør løbende i chokoladen, indtil den er helt smeltet.4
Og nu bliver det altså lidt chokoladenusset! Læg et stykke bagepapir på en tallerken. Vend forsigtigt de frosne bananer i chokoladen med en gaffel. Sørg for at chokoladelaget bliver så tyndt som muligt. Læg herefter bananerne på bagepapiret og stil dem i køleskabet til afkøling.5
Når chokoladen er tør, må der smovses - de er perfekte til en lækker snack til faldende blodsukker.6
Opbevar bananerne i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære bananer i skiver. De kan også knække chokoladen.