Lidt om opskriften
20 min
+60 min
Vi har lavet de lækreste frosne bananskiver med peanutbutter i midten og overtrukket dem med mørk chokolade. De er stærkt vanedannende - vi siger det bare.. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkbananer
- 100 grammørk chokolade
- 50 grampeanutbutter
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Skræl bananerne og skær dem i skiver á 2 cm. Smør et lag peanutbutter på en bananskive og læg den sammen med en anden bananskive.
2 Læg de små banansandwich på et stykke bagepapir og sæt dem i fryseren i 4-5 timer - til de er frosne.
3 Bræk chokoladen i mindre stykker og læg dem i en skål af glas eller keramik. Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad i en gryde. Det gør du ved at varme en gryde med vand op til kogepunktet og sætte skålen med chokoladen ned i vandet, så den ikke rører bunden af gryden. Det er vigtigt, at skålen enten har håndtag eller er lidt større end gryden, så den ikke tipper i vandet. Rør løbende i chokoladen, indtil den er helt smeltet.
4 Og nu bliver det altså lidt chokoladenusset! Læg et stykke bagepapir på en tallerken. Vend forsigtigt de frosne bananer i chokoladen med en gaffel. Sørg for at chokoladelaget bliver så tyndt som muligt. Læg herefter bananerne på bagepapiret og stil dem i køleskabet til afkøling.
5 Når chokoladen er tør, må der smovses - de er perfekte til en lækker snack til faldende blodsukker.
6 Opbevar bananerne i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære bananer i skiver. De kan også knække chokoladen.



