Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Tortillas er nem og lækker aftensmad, der kan varieres i det uendelige. Her har vi fyldt dem med lækkert paprikastegt svinekød, kidneybønner, majs og grov salat - serveret med tomatsauce og hvidløgsdressing som topping. Vi har brugt færdig salatmix for at gøre det ekstra nemt og mindske madspild. Vælg den grove salatmix - eller snit lidt frisk spids- eller rødkål. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkrødløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 250 gramskinkeschnitzler
- 1 dåsekidneybønner
- 280 gramløse majs
- 2 spskpaprika
- 0.5 spsktørret timian
- 400 gramtomatsauce
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 300 gramfærdig salatmix
- 6 stkfuldkornstortillas
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Hak løg og halvdelen af hvidløget. Skær skyllet og renset rød peber i tern og skær skinkeschnitzlerne i strimler. Husk at bruge seperat kniv og spækbræt til hhv. kød og grøntsager.2
Kom kidneybønner og majs i en sigte og skyl dem under vand.3
Varm en dyb pande op med lidt olivenolie og svits paprika, løg, hvidløg og skinkestrimler i ca. 5 min. Tilsæt herefter kidneybønner, rød peber, majs og tørret timian. Lad det stege i 10-15 min. Smag til med salt og peber.4
Hæld imens tomatsaucen i en kasserolle og varm den op.5
Pres eller hak resten af hvidløget fint og vend det sammen med cremefraichen. Smag til med salt og peber.6
Anret salat, tomatsauce og dressing i skåle og lun tortillaerne efter anvisningen på pakken. Lad hele familien sammensætte deres yndlingstortilla. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle og skære peberfrugt i tern. De kan også fjerne skallen fra hvidløget og røre hvidløg og cremefraiche sammen.
Ekstra smag: Tilføj mere hvidløg og paprika, og prøv den røgede udgave af paprikaen, hvis du kan finde den i supermarkedet.