Grillet fisk med nye kartofler og fennikelsalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkfennikel
  • 1 stkøkologisk citron
  • 400 gramhvid fisk
  • 25 gramsmør
  • 600 gramkartofler
  • 1 stkgul peberfrugt
  • 3 stktomater
  • 2 dlskyr eller creme fraiche
  • 0.5 pottepurløg
  •  salt
  •  peber
  •  staniol
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Fiskepakker på grillen smager super godt - selvfølgelig også hvis du laver dem i ovnen. Hvis du kan, så se om du kan få en hel fisk - f.eks. ørred. Men ellers bruger du bare fisk i stykker. F.eks. torsk, laks, rødspætte, ørred eller sej. Vi serverer fisken med nye kartofler, fennikelsalat og purløgsdressing. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 185 grader varmluft eller fyr op for grillen, hvis vejret er til det.

2. Skær toppen af fenniklen, skyl den og del den i to-tre stykker - gem resten til salaten. Skær citronen i skiver.

3. Bred et stykke staniol ud på køkkenbordet og læg fisken på midten. Læg fennikeltoppe og citron ovenpå, krydr med lidt salt og peber og læg en lille klat smør på hvert stykke. Luk pakkerne som en lille pose. Det kan være, at du skal bruge lidt mere staniol. Pakkerne skal være helt tætte i bunden.

4. Bag pakkerne i ovnen, eller på grillen ved indirekte varme, i 15-20 minutter, til fisken deler sig i flager, når du stikker i den med en gaffel. Hvis du bruger en hel fisk, så er fisken færdig, når du nemt kan fjerne skindet med en gaffel.

5. Rens kartoflerne og kog dem i saltet vand.

6. Skyl fennikel, peberfrugt og tomater og skær det hele i mundrette stykker. Bland alle grøntsagerne med en sjat citronsaft.

7. Bland nu skyr eller creme fraiche sammen med skyllet og klippet purløg og smag til med salt og peber.

8. Server fiskepakkerne med nye kartofler, salat og purløgsdressing. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugt og tomater i mindre stykker. De kan også klippe purløg og være med til at lukke fiskepakken.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre