Grillet kyllingefilet med grønne bønner, nye kartofler og champignonsovs

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 650 gramsmå kartofler
  • 200 grambrune champignon
  • 1 stkrødløg
  • 2.5 dlcremefine 15%
  • 450 gramkyllingefilet
  • 200 gramgrønne bønner
  •  olivenolie
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her har vi grillet saftige kyllingefileter, men de kan også sagtens steges på panden, hvis vejret ikke er til grill. Vi serverer fileterne sammen med friske grønne bønner, nye kartofler og en lækker champignonsovs. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.

2. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Pil skrællen af rødløget og skær det i små tern. Varm en pande op med olivenolie og steg champignonerne til de får en gylden stegeflade. Tilsæt rødløg og steg videre. Tilsæt cremefine og kulør og lad sovsen simre i ca. 20 min. Smag til med salt og peber.

3. Flæk kyllingefileterne på midten, så du får to flade fileter af hver. Fyr op under grillen eller varm en pande op med olivenolie. Steg kyllingefileterne på begge sider og krydr med salt og peber.

4. Imens kyllingefileterne steger: Skær enderne af de friske bønner. Kog dem sammen med kartoflerne i ca. fem minutter for at spare tid og strøm.

5. Server kyllingefileter med sprøde grønne bønner, nye kartofler og champignonsovs. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme kulør i sovsen og smage til.  

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre