Grillspyd med ananas og græsk salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 0.5 stkagurk
  • 4 stktomater
  • 75 gramfeta i tern
  • 75 gramsorte oliven
  • 1 tsktørret oregano
  • 1 stkfrisk ananas
  • 4 stkbøffer
  •  træspyd
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Hos Mambeno elsker vi mad på spyd! Så er det bare lidt sjovere at spise aftensmad - særligt for ungerne. Her har vi fyldt spydene med oksekød og ananas og serveret dem med lækker græsk salat. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd op i grillen - eller varm ovnen op til 200 grader varmluft.

2. Halver agurken og fjern kernerne i midten. Skær agurken i skiver og tomaterne i grove stykker. Bland dem med den afdryppede feta og oliven. Dryp evt. med lidt olivenolie og tørret oregano på toppen, hvis du har det på lager.

3. Fjern skrællen og stokken i midten af ananassen. Skær frugtkødet i tern. Skær bøfferne i samme størrelse tern og træk dem på spyd sammen med ananassen. Du kan evt. lade spydene trække i et fad med vand, inden du sætter kød og ananas på. Så går der ikke så nemt ild i dem, hvis du griller dem.

4. Krydr spydene med salt og peber og grill dem over direkte varme eller steg dem i ovnen i ca. 15 minutter, eller til kødet er, som du bedst kan lide det.

5. Server spydene med den græske salat - og gerne på terrassen i solskin!

6. Velbekomme!

Tip

Hvis du vil lave opskriften til to dage, skal du bruge lidt mere kød og ananas og gemme de overskydende spyd til dagen derpå, hvor du kan bruge resterne i vores lækre fladbrød. Har du små børn, der har brug for kulhydrater for at stille sulten, koger du blot lidt fuldkornsris eller -pasta og serverer som tilbehør.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre