Hakkebøffer med kartofler, bearnaise og majskolber

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 500 gramfærdigformede hakkebøffer
  • 650 gramkartofler
  • 2 stkmajskolber
  • 400 gramfærdig bearnaisesauce
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En ultra nem opskrift med kun fire ingredienser: Hakkebøffer, kartofler, bearnaisesauce og majskolber. Nem mad på 15 minutter - perfekt til travle dage. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Steg hakkebøfferne på en pande i olivenolie 4-6 minutter på hver side. Imens bøfferne steger, laver du resten.

2. Skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand, så de stadig har bid - det tager 8-10 minutter med små kartofler. Og er kartoflerne store, så skræl dem og skær dem i mindre stykker.

3. Skær imens enderne af majskolberne og fjern blade og "hår". Kog kolberne i saltet vand i 7-8 min.

4. Når kartoflerne er færdige, hælder du vandet fra og steger dem i et par minutter på en pande i lidt olivenolie.

5. Opvarm saucen i en gryde eller i en skål i mikroovnen.

6. Server hakkebøfferne med stegte kartofler, majskolber og bearnaisesauce. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at fjerne skræl og hår fra majskolberne.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre