Helstegt kylling med ovnkartofler og salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 4 stkbagekartofler
  • 1 stkstor kylling
  •  bearnaisesauce
  •  salat efter eget valg
  • 8 stkradiser
  • 2 stkappelsin
  • 1 stkæble
  • 100 gramfeta i tern
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Helstegt kylling smager fantastisk - og er perfekt weekendmad til to dage. Her har vi serveret kyllingen med en hurtig salat, bearnaise og ovnkartofler og brugt resterne til fyldte bagekartofler. Du kan købe bearnaisen færdig eller lave den selv. Klik på den lille kokkehue i ingredienslisten - så får du opskriften. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Skrub og vask kartoflerne og skær dem i både. Hæld kartoflerne i en skål og skyl dem godt med vand, så alt den mælkehvide stivelse forsvinder. Så bliver de sprøde udenpå og bløde indeni, når de bliver stegt i ovnen.

2. Hæld vandet fra, tør kartoflerne i et rent viskestykke og fordel dem i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Vend kartoflerne i en god slat olivenolie og lidt salt og stil dem i ovnen. Husk at vende dem undervejs og tag dem ud, når de er sprøde og gyldne.

3. Smør kyllingen ind i lidt olivenolie og krydr godt med salt og peber både indvendigt og udvendigt. Bare brug fingrene - men husk at vaske dem og det øvrige køkkengrej, der har været i kontakt med kyllingen, efterfølgende.

4. Stil kyllingen i ovnen, over kartoflerne, i et ovnfast fad eller en bradepande med ca. 1 cm. vand i bunden og skru varmen ned til 200 grader. Steg kyllingen i ca. 1 time til skindet er sprødt, kødet er lyst og ikke lyserødt og kødsaften klar, når du prikker i kyllingen ved låret med en gaffel.

5. Tilbered bearnaisen. Lav en hurtig salat af skyllede salatblade, skyllede og rensede radiser i skiver, appelsin og æble i tern og lidt feta.

6. Parter og del kyllingen, som du bedst kan lide den. Server den med de ovnbagte kartofler, sauce og salat.

7. Velbekomme!

Tip

Husk at gemme resterne af kyllingen i køleskabet og brug dem f.eks. til fyldte bagekartofler. Har du lyst til dressing til salaten, kan du piske en hurtig en sammen af 1/2 dl olivenolie, 1 spsk sød sennep og lidt citronsaft. Smag til med salt og peber.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre