Lidt om opskriften
30 min
0 min
Mums! De sprødeste hjemmelavede nuggets vendt i cornflakes, som vi serverer med kartofler i ovnen, majskolber og agurk i stave. Opskriften er ekstra nem, så ungerne kan få deres egen maddag. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramfrosne kartoffelbåde
- 200 gramcornflakes
- 1 stkæg
- 350 gramkyllingeinderfilet
- 2 stkmajskolber
- 0.5 stkagurk
- 1.5 dlcreme fraiche eller skyr
- 100 grampickles
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2 Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og vend dem med en slat olivenolie og og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er sprøde og gyldne. Husk at vende dem undervejs.
3 Kom cornflakes i en pose og lad ungerne give dem en byge velrettede håndkantsslag! Bland nu cornflaksene med salt og peber og hæld dem ud på en flad tallerken. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Skær inderfileterne ud i mundrette bidder og vend dem først i æg, så det er godt fordelt på alle stykker. Vend dem herefter i de knuste cornflakes.
4 Læg stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 15 minutter - til de er gennemstegte. Du kan også stege dem i olie på en pande eller i frituren, hvis det skal være ekstra syndigt.
5 Fjern blade og de der mega irriterende hår fra majskolberne og kog dem i letsaltet vand i 8-10 minutter. Altså kolberne - ikke hårene!
6 Skyl agurken og skær den i stave til gnavergrønt.
7 Bland cremefraiche eller skyr sammen med pickles og smag til med salt og peber.
8 Server de bagte kartofler med nuggets, majskolber, agurk og dressing.
9 Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindrebørn i køkkenet: Lad dine børn knuse cornflaksene - det er super sjovt! De kan også sagtens skære agurk i stave.
Husk i øvrigt at gemme en nuggets eller to til ungernes madpakker, hvis der ellers er nogle til overs!



