Lidt om opskriften
30 min
0 min
Hjemmelavede forårsruller smager virkelig godt og er overraskende nemme at lave. Her laver vi dem af rispapir vendt i æg og fyldt med rejer og forårsløg. Du kan bage dem i en airfryer eller stege dem på panden. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramfrosne vannameirejer
- 3 stkforårsløg
- 1 fedhvidløg
- 2 spsksoya
- 2 spsksød chilidressing
- 2 stkæg
- 6 stkrispapir
- rapsolie
Fremgangsmåde
1 Fjern skallen, halen og tarmen fra rejerne. Hak kødet fint med en kniv. Skyl forårsløgene og skær top og bund af. Flæk dem på langs og skær dem i små stykker. Pil og hak hvidløget fint. Bland rejer, forårsløg og hvidløg sammen med soya og sød chilisauce.
2 Pisk æggene sammen i en stor dyb tallerken. Vend rispapir i æggemassen, så papiret er dækket af æg på begge sider.
3 Læg nu rispapiret på et spækbræt. Når rispapiret efter kort tid er blevet blødt, lægges fyldet i en stribe midt på rispapiret. Fold de to korte sider af rispapiret ind over fyldet og rul nu stramt sammen.
4 Bag rullerne, penslet med lidt olie, i en airfryer ved 200 grader i 12 minutter eller steg dem på en pande i lidt olie.
5 Server forårsrullerne dyppet i soya og evt med en hurtig nudelsalat eller lidt wok-grønt som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hakke rejerne fint. De kan også blande farsen med de øvrige ingredienser.
Mere smag: I stedet for soyasauce kan du røre fiskesauce i farsen.



