Kagemand af vandbakkelser med marmelade, glasur og slik

Ingredienser

( 1 stk. )

  • Dej
  • 3.5 dlvand
  • 150 gramsmør
  • 200 gramhvedemel
  • 0.5 tsksalt
  • 6 stkæg
  • Fyld og pynt
  • 150 gramhindbærmarmelade
  • 150 gramflormelis
  •  kogende vand
  • 94 gramkaramelsnørebånd
  • 200 gramslik
  •  bagepapir
  •  fryseposer
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her har vi lavet en klassisk kagemand med lækre vandbakkelser, som vi smører med et lag marmelade i midten og topper med glasur og slik som pynt. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Hæld vandet i en stor gryde og varm det op sammen med smørret, til smørret er smeltet.

3. Tilsæt mel og salt og pisk godt, så dejen bliver en fast masse uden klumper. Sluk for varmen og lad dejen køle af.

4. Når du kan stikke en finger i dejen uden, at det brænder, tilsætter du et æg ad gangen under omrøring. Når dejen er glat og uden klumper, hælder du den i en frysepose eller tylpose og klipper et hul i hjørnet.

5. Tegn den kagemandsform, du ønsker, med en blyant på bagsiden af bagepapiret - du skal lave to ens på to stykker bagepapir. Læg nu de to stykker bagepapir med den tegnede side nedad på hver sin bageplade. Tryk dejen ud langs den tegnede figur og fyld den herefter ud med dej.

6. Bag nu de to kagebunde i ca. 20 minutter, til de er smukt gyldne på toppen - det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen undervejs, da dejen så falder sammen.

7. Tag bagepladerne ud og klip et lille hul i den færdigbagte dej, så dampen kan slippe ud - så falder den ikke sammen. Lad bundene køle af.

8. Smør et lag marmelade på den ene bund og læg den anden bund ovenpå (løft den evt. ved at bruge et par spartler og en hjælpende ekstra hånd).

9. Bland flormelis og vand, til du har den rette konsistens til glasur. Smør det på kagemanden og pynt med slik, som du bedst kan lide det. Wuhuu, så er der servereret. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hælde ingredienserne i skål og gryde. De kan også lave glasur og pynte kagen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre