Hjemmelavede kammerjunkere

Ingredienser

( 60 stk. )

  • 200 gramsmør
  • 320 gramhvedemel
  • 0.5 tsksalt
  • 1 spskvanillesukker
  • 150 gramsukker
  • 1 tskbagepulver
  • 2 stkæg
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet de nemmeste og sprødeste kammerjunkere, som er perfekte til koldskål på en varm sommerdag. Du kan selv vælge, om du vil skære dem over, så du får den klassiske version med top og bund, eller du vil bruge dem uden at skære dem over. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 180 grader varmluft. Tag smørret ud af køleskabet, så det får stuetemperatur.

2. Giv smør, mel, salt, vanillesukker, sukker og bagepulver en snurretur i en stor minihakker eller foodprocessor, til du har en smuldret dej. Tilsæt æg og rør videre til dejen har samlet sig. Har du ikke en foodprocessor eller lignende, bruger du bare klør fem.

3. Tag små stykker af dejen og tril dejen til runde kugler på størrelse med en tokrone. Læg dem med lidt mellemrum på en bageplade med bagepapir. Bag kammerjunkerne i flere hold i ovnen i ca. 20 minutter, til de er svagt gyldne på toppen.

4. Du kan vælge af skære dem over, så du får den klassiske version med top og bund, men du også sagtens bruge dem uden skære dem over. Hvis du skærer dem over, kan du komme dem i ovnen på eftervarme i 10 minutter, så de bliver sprøde.

5. Lad dem køle af, inden du kommer dem i koldskålen.

6. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hælde alle ingredienserne i minihakkeren eller foodprocessoren. De kan også forme små kugler af dejen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre