Kylling i cremet svampesauce med ris og bønnesalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  •  vilde ris
  • 400 gramkyllingefilet
  • 200 gramsvampe
  • 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 spsktørret timian
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 stkøkologisk citron
  • 400 gramfrosne bønner
  • 2 stkæbler
  •  dressing efter eget valg
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

I dag har vi lavet en super lækker ret med timiankrydret kylling i cremet flødesauce med svampe. Vi serverer retten med ris og bønnesalat. Da parmesanost er dyrt, har vi gjort det valgfrit at toppe salaten med ost. Hvis du har parmesan på lager, så brug det endelig - og ellers husk at tilføje det til indkøbslisten, hvis du synes. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog risene efter anvisningen på pakken.

2. Skær kyllingen i tern og steg dem i lidt olivenolie på en pande, til de har taget farve. Tag dem af og undlad at gøre panden ren efterfølgende.

3. Rens svampene, skær dem i skiver og steg dem i olivenolie på samme pande, du har brugt til kyllingefileterne. Tilsæt madlavningsfløde, presset hvidløg, timian og smuldret grøntsagsbouillon.

4. Tilsæt kyllingefileterne og lad sovsen simre, til kyllingen er gennemstegt. Tilføj evt. lidt vand, hvis sovsen er blevet for tyk. Smag sovsen til med saften fra en citron, salt og peber.

5. Giv bønnerne et hurtigt opkog i saltet vand i fem minutter og skyl dem herefter i koldt vand. Skyl og skær æblerne i skiver. Bland bønnerne sammen med æbler og valgfri dressing. Top med parmesan eller anden ost, hvis du har det på lager.

6. Server retten med ris, top med lidt hård ost, hvis du har det på lager, og server bønnesalaten som tilbehør. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skære svampene og æblerne i mindre stykker. Ungerne kan også sagtens røre i svampesovsen, mens den simrer, og smage til.  

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre