Lidt om opskriften
35 min
0 min
Kylling vendt i all-bran flakes smager skønt og giver nogle lækre sprøde kyllingestykker, som ungerne er vilde med. Her serverer vi kyllingestykkerne med rodfrugtfritter, sprød salat og hjemmerørt aioli. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramfrosne rodfrugtfritter
- 100 gramall-bran flakes
- 1 stkæg
- 350 gramkyllingeinderfilet
- 75 gramsalatmix
- 1 stkrød peberfrugt
- 100 gramsalatost i tern
- 6 spskmayonnaise
- 1 fedhvidløg
- olivenolie
- rapsolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg rodfrugtfritterne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem i lidt olivenolie.
2 Kom all-bran i en pose og knus dem i mindre stykker. Bland all-bran sammen med salt og peber i en dyb tallerken. Pisk ægget sammen i en anden dyb tallerken.
3 Vend først kyllingeinderfileterne i æg og derefter all-bran, så det er godt fordelt på alle sider. Du kan evt. dele fileterne i to, hvis du synes, det passer bedre i størrelsen.
4 Varm en pande op med en blanding af raps- og olivenolie og steg kyllingestykkerne til de har en gylden farve på begge sider.
5 Skyl salat og peberfrugt og skær peberfrugten i ønskede størrelser. Vend sammen med salatost, olivenolie, salt og peber.
6 Rør mayonnaisen sammen med presset hvidløg.
7 Server de sprøde kyllingestykker med rodfrugtfritter, sprød salat og aioli. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende kyllingefileterne i æg og all-bran.



