Lidt om opskriften
40 min
0 min
En simpel ret med saftige kyllingelår, kartofler og bønner bagt i ovnen og serveret med svampesovs som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 900 gramkyllingelår
- 650 gramkartofler
- 450 gramfrosne bønner
- 200 grambrune champignon
- 2.5 dlcremefine 15%
- 0.5 terninghønsebouillon
- sovsekulør
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2 Vend kyllingelårene i en god sjat olie og krydr med salt og peber. Læg kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 10 min. Skru herefter ovnen ned på 200 grader.
3 Skræl kartoflerne og skær dem i både. Vend kartofler og bønner med olie og krydr med salt og peber. Fordel kartofler og bønner på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 min.
4 Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Varm en pande op med olie og steg champignonerne gyldne.
5 Tilsæt cremefine, smuldret bouillon og kulør og lad sovsen simre i ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
6 Server de saftige kyllingelår med de bagte kartofler og bønner og med svampesovsen som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn hjælpe med at skrælle kartoflerne og smage sovsen til.



