Lidt om opskriften
30 min
30 min
Kyllingelår er nem og lækker aftensmad som de fleste unger - og forældre - er vilde med. Her har vi serveret dem med saftige majskolber og sprødstegte kartofler i tern. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 800 gramkartofler
- 4 stkmajskolber
- 8 stkkyllingelår
- olivenolie
- bagepapir
- allroundkrydderi
- salt
- peber
- smør
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 225 grader varmluft.
2 Skrub og skyl kartoflerne - eller skræl dem, hvis de er meget beskidte. Skær kartoflerne i fine tern og læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Vend dem med en godt slat olivenolie og lidt allroundkrydderi. Stil dem i ovnen og bag dem i 35-45 minutter, til de er gyldne. Husk at vende dem undervejs.
3 Når du har sat kartoflerne i ovnen bruger du de næste ca. ti minutter på at gøre resten klar. Skær enderne af majskolberne, fjern blade og de der øretæveindbydende hår og del kolberne i mindre stykker. Bring en gryde med saltet vand i kog.
4 Krydr kyllingelårene med salt og peber og læg dem i et ovnfast fad. Stil dem i ovnen til kartoflerne og skru varmen ned til 210 grader. Bag dem i ca. 35 minutter, til kødsaften er klar og kødet gennemstegt og ikke lyserødt.
5 Kog majskolberne i ca. 10 minutter og server dem med en klat koldt smør på toppen som tilbehør til kartoflerne og de sprøde kyllingelår - evt. med lidt grønt på toppen (undlad dog grønt drys til børn under 3 år).
6 Velbekomme :o)
Tip
Får ungerne madpakker med, så kog en ekstra majskolbe eller to. De er super lækre til frokost!



