Kyllingenuggets med krydsfritter, sennepssauce og avocadosalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramfrosne kartoffelkryds
  • 50 grampanko eller almindelig rasp
  • 2 stkæg
  • 450 gramkyllingefilet
  • 2 stkavocado
  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 5 stkradiser
  •  salat efter eget valg
  •  dressing efter eget valg
  • 1 spskdijonsennep
  • 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 0.5 spsktørret timian
  • 0.5 stkcitron
  •  sukker
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
  •  bagepapir
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Er dine unger også vilde med nuggets? Så vil de elske de her pankopanerede nuggets, der får en ekstra sprød overflade. Vi serverer dem med krydskartofler, avocadosalat og sennepssauce. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 210 grader varmluft.

2. Læg de frosne kartofler på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter.

3. Bland rasp med lidt salt og peber på en flad tallerken. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken. Skær fileterne ud i bidder og vend dem først i æggemassen og derefter i raspen. Husk at vaske fingre!

4. Steg kyllingestykkerne på en pande i en god sjat olie, til de er gyldne og gennemstegte - husk at vende dem undervejs. Lav imens salat og sauce.

5. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i tern. Skyl og skær peberfrugt og radiser ud i mundrette stykker. Bland grøntsagerne med skyllet salat og valgfri dressing.

6. Pisk sennep, fløde, smuldret grøntsagsbouillon og timian sammen i en gryde og kog det igennem. Smag til med citron, sukker, salt og peber

7. Server de sprøde nuggets med krydskartofler, salat og sennepssauce og nå ja...ketchup og remo, hvis ungerne insisterer! Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære avocado, radiser og peberfrugt i skiver. De kan også smage saucen til. Hvis du ikke kan finde frosne kartoffelkryds i dit supermarked, kan du bare erstatte dem med frosne kartoffelbåde.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre