Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
60 min
20 min
Jordbærtærte er og bliver en klassiker hos bageren og det er den oplagte dessert at lave, når den danske sommer bugner med jordbær. Glæd jer. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Mørdej
- 125 gramsmør
- 250 gramhvedemel
- 0.25 tsksalt
- 100 gramflormelis
- 1 stkæg
- bagepapir
- Marcipan
- 200 grammarcipan
- 65 gramsmør
- 60 gramflormelis
- 1 stkæg
- 20 gramhvedemel
- 100 grammørk chokolade
- Creme og jordbær
- 40 grampasteuriserede æggeblommer
- 1 spskmajsstivelse
- 70 gramsukker
- 1 spskvaniljesukker
- 1.5 dlmælk
- 1 dlpiskefløde
- 400 gramjordbær
Fremgangsmåde
Tærtedej
1
Skær det kolde smør i mindre stykker og giv smør, mel, salt og flormelis en hurtig snurretur i en stor minihakker eller foodprocessor til du har en smuldret dej.2
Tilsæt ægget og rør videre til dejen har samlet sig. Du må ikke ælte dejen for meget. Har du ikke en foodprocessor eller lignende, bruger du bare klør fem.3
Skrab dejen ud af foodprocessor og form den hurtigt til en kugle, så dejen ikke bliver for varm. Læg dejen mellem to stykker bagepapir, tryk den lidt flad med hænderne og rul den så ud, så den er lidt større end tærteformen - og ca. 2-4 mm. i tykkelsen.4
Læg dejen - stadig imellem de to stykker bagepapir - på et stort spækbræt, så den holder sin flade form. Læg den i fryseren i ti min. - eller i køleskabet i 30 min. Du kan lave marcipanen imens.Marcipan
5
Tænd ovnen på 185 grader varmluft. Riv marcipanen. Skær smør i mindre stykker. Bland marcipanen sammen med smør, flormelis, æg og hvedemel til det er en samlet masse.6
Læg den kolde dej i en tærteform med bagepapir nederst og fjern det øverste lag. Pres forsigtigt dejen ned og skær kanten af øverst, så kanten er lige. Prik dejen med en gaffel et par gange. Læg marcipanblandingen i bunden af tærtedejen.7
Bag tærten i ovnen i ca. 20 minutter. Hak chokoladen fint. Når tærten er færdigbagt, fordeler du chokoladen på den varme tærte, så chokoladen smelter. Fordel det jævnt på tærtebunden. Stil den på køl.Creme og jordbær
8
Bland æggeblommer, majsstivelse, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde og rør godt sammen til det ikke klumper. Tilsæt mælk, bring cremen i kog under omrøring. Når cremen nærmer sig kogepunktet, bliver den tykkere, og du skal piske, som var der fire ugers sommerferie på højkant! Lad cremen koge (mens du stadig pisker) i ca. 30 sekunder. Tag cremen af varmen og lad den køle af. Stil den evt. udenfor, så går det hurtigere.9
Når cremen er afkølet, så pisk flødeskummet til det er luftigt og ikke for stift. Bland forsigtigt flødeskum sammen med cremen til det er en samlet masse.10
Skyl jordbærerne og fjern stilken og de grønne blade. Skær dem i halve eller kvarte.11
Når tærtebunden er kold, så hæld cremen i tærten og fordel jordbærerne ovenpå.12
Server jordbærtærten med det samme eller sæt den i køleskabet indtil servering. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til hælde ingredienser i foodprocessoren. De kan også piske flødeskummet og fordele jordbærene på tærten.