Lidt om opskriften
40 min
0 min
Her serverer vi marinerede kyllingelår med sprøde ovnkartofler og en hurtig coleslaw lavet med spidskål, revne gulerødder og en færdiglavet coleslaw-dressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 700 gramkyllingelår
- 75 gramallround marinade
- 650 gramkartofler
- 0.5 stkspidskål
- 175 gramrevne gulerødder
- 150 gramcoleslawdressing
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
2 Vend kyllingelårene i marinaden og krydr med salt. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i ca. 35 min.
3 Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i både. Vend kartoflerne i olivenolie, salt og peber. Læg kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 min.
4 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern men pas på fingrene! Vend spidskålen sammen med revne gulerødder og dressingen.
5 Server de saftige kyllinge-drumsticks med sprøde ovnkartofler og coleslaw. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle og skrubbe kartoflerne og vende dem med olivenolie, salt og peber.



