Lidt om opskriften
15 min
0 min
En lækker og fyldig måltidssalat med couscous, pære, cherrytomater, færdigsnittet salat, avocado, salatost og saltede mandler. Vi serverer salaten med lune hvidløgsflute som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkhvidløgsflute med fuldkorn
- 100 gramcouscous
- 2 stkpære
- 20 stkcherrytomater
- 2 stkavocado
- 45 gramsaltede mandler
- 235 gramsalatskålen salatblanding
- 100 gramkryddermarineret salatost
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lun flutene i ovnen.
2 Kog couscousen efter anvisningen på posen. Kom den herefter i en si og overhæld den med koldt vand.
3 Skyl pærer og cherrytomater. Flæk avocadoerne og fjern stenene. Skær det hele ud efter eget ønske og hak mandlerne groft.
4 Vend couscousen sammen med den færdigsnittede salat, pære, cherrytomater, avocado og salatost med den tilhørende marinade. Smag til med salt, peber og olivenolie og top med hakkede mandler.
5 Server den lækre måltidssalat med lune hvidløgsflutes som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Ekstra smag: Top med friske koriander og husets yndlingsdressing.



