Lidt om opskriften
15 min
0 min
En nem opskrift med færdigstegte kalkun- og kyllingefrikadeller. Serveret med en hurtig pastasalat med sukkerærter eller grønne asparges, ærter og krøllet salatmix vendt med pesto og mozzarella på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 grampennepasta med fuldkorn
- 125 gramsukkerærter
- 200 gramfrosne ærter
- 200 gramfærdige kalkun- og kyllingefrikadeller
- 125 gramkrøllet salatmix
- 130 gramrød pesto
- 125 grammozzarella
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaerne i letsaltet vand og overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Blancher sukkerærterne i 30-60 sekunder i spilkogende vand sammen med de frosne ærter. Overhæld herefter med koldt vand og skær sukkerærterne i fine strimler. Du kan også bruge grønne asparges i stedet for sukkerærter.
3 Varm en pande op med olivenolie og lun frikadellerne.
4 Vend pasta, sukkerærter og ærter sammen med salat og rød pesto og top med mozzarella. Smag til med salt og peber.
5 Server kalkun- og kyllingefrikadellerne sammen med pastasalaten. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn dække et fint bord.



