Lidt om opskriften
15 min
0 min
Nemme fuldkornssandwich med kogte æg, rejer, spinat, agurk, tomat og mayonnaise. Serveret med friske bønner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramfrosne rejer
- 6 stkæg
- 300 gramgrønne bønner
- 35 gramspæde spinatblade
- 3 stktapastomater
- 0.5 stkagurk
- 6 stksandwichklemmer
- mayonnaise
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Hæld de frosne rejer op i en skål med koldt vand og lad dem tø op. Bring to kasseroller i kog, én til æggene og én til de grønne bønner.
2 Kog æggene i 8-10 min. og overhæld dem straks med koldt vand.
3 Skær enderne af de friske bønner og kog dem i ca. 5 min.
4 Skyl spinaten, tomaterne og agurken. Skær agurken og tomaterne i skiver.
5 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien lave deres egen yndlingssandwich. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle spinat, tomater og agurk.
Ekstra smag: Top med friskhakket dild og citronsaft.



