Lidt om opskriften
15 min
0 min
Lynhurtig, lækker og sommerlig aftensmad med grillpølser og kartoffelsalat med hjemmelavet pesto og radiser. Hertil skoleagurker. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramnye kartofler
- 400 gramgrillpølser
- 12 stkradiser
- 1 posesnackagurk
- 1 pottefrisk basilikum
- 1 fedhvidløg
- 0.5 dlolivenolie
- 40 gramgræskar- eller solsikkekerner
- 0.5 stkøkologisk citron
- salt
- peber
- ketchup
Fremgangsmåde
1 Skrub eller skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 5-10 minutter. Er der forskel på kartoflernes størrelse, så skær de største kartofler i mindre stykker, så de alle får samme kogetid.
2 Hæld vandet fra kartoflerne og overhæld dem med koldt vand, så de køler af. Skær dem herefter i skiver og stil til side. Grill pølserne på grillen - eller steg dem på en pande.
3 Skyl radiserne og skær dem i både. Skyl skoleagurkerne og skær dem i halve.
4 Klip basilikumsbladene af stilkene og skyl dem. Det gør ikke noget, at der kommer lidt stilke med. Hæld dem i en høj beholder sammen med hvidløg, olie, græskar- eller solsikkekerner og saften fra en citron - ca. 1 spsk.
5 Blend med en stavblender og smag til med salt og peber og smag til.
6 Vend de afkølede kartofler sammen med pesto og radiser.
7 Server pølserne med kartoffelsalat, agurkestave og ketchup. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære radiser i stykker og halvere agurkerne.



