Max 15 min.: Hurtig ramensuppe med stegt kylling og æg

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 litervand
  • 2 terninghønsebouillon
  • 4 stkæg
  • 350 gramstegt kyllingekød
  • 150 gramedamamebønner
  • 200 gramrevne gulerødder
  • 250 gramfuldkornsnudler
  • 0.5 dlsoya
  • 1 stklime
  • 7 stkradiser
  • 150 grambønnespirer
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet en super hurtig ramensuppe til de dage, hvor det skal gå ekstra stærkt! Vi har brugt færdigstegte kyllingestrimler, edamamebønner og revne gulerødder. Vi topper det hele med bønnespirer, radiser og æg. Har du ekstra tid tilovers, kan du selvfølgelig blot stege en håndfuld ferske kyllingfileter - husk blot at justere indkøbslisten. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hæld vandet fra ingredienslisten i en stor gryde sammen med smuldrede bouillonterninger. Tænd for fuldt blus og bring vandet i kog.

2. Bring en lille kasserolle med vand i kog til æggene. Giv æggene ti minutter i kogende vand og overhæld dem straks med koldt vand - så koger de ikke videre og bliver nemmere at pille.

3. Tilsæt kyllingestrimler, edamamebønner, revet gulerødder og nudler i gryden med bouillonen og kog videre i ca. 5-7 minutter, til nudlerne er møre.

4. Smag til med soya, limesaft og evt. lidt mere bouillon.

5. Skyl og skær radiser i skiver.

6. Servér i skåle eller dybe tallerkener med de pillede og halverede æg, radiser og bønnespirer på toppen. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære radiserne i skiver. De kan også smage suppen til og pille æggene.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre