Lidt om opskriften
15 min
0 min
En hurtig og lækker juleopskrift med juledeller lavet af farsen fra en julemedister som vi serverer med brunede kartofler og færdig grønlangkål. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramjulemedister
- 850 gramkartofler på glas
- 100 gramsirup
- 50 gramsmør
- 700 gramfærdig grønlangkål
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Klip hul i den ene ende af medisterpølsen og klem små frikadeller ud, som formes til små deller. Fugt hænderne med lidt vand, hvis farsen hænger fast i fingrene og steg dellerne på panden i en blanding af smør og olie.
2 Hæld vandet fra kartoflerne og tør dem i et rent viskestykke. Hæld sirup på en pande sammen med smørret og tænd på middel varme.
3 Når massen er jævn, tilsætter du kartoflerne og skruer lidt op for varmen, mens du rører forsigtigt, så massen bliver jævnt fordelt. Efter 5-10 minutter begynder sukkeret at sætte sig på kartoflerne, og de er færdige.
4 Hvis ikke alt smør og sirup hænger fast på kartoflerne, så kan du hælde resten i en skål og servere ved siden af.
5 Opvarm grønlangkålen i enten en gryde eller i mikroovnen.
6 Servér de lynhurtige små deller med grønlangkål og brunede kartofler. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at røre i de brunede kartofler - pas på sukkerblandingen ikke sprutter.
Børnene kan ogå dække bord.



