Lidt om opskriften
15 min
0 min
Retter med kylling er nem og lækker aftensmad, som de fleste børn kan lide. Her har vi lavet en lynhurtig pastaret med kylling, basilikum og peberfrugt i en cremet sauce og serveret sprøddampede broccoli som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornspasta
- 450 gramkyllingefilet
- 1 stkløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 fedhvidløg
- 1.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 stkbroccoli
- 1 pottefrisk basilikum
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
2 Skær kyllingen i mindre stykker. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.
3 Skær løg og peberfrugter ud i tern og steg begge dele sammen med kyllingen i olivenolie i en gryde. Tilsæt presset eller hakket hvidløg, madlavningsfløde, vand og grøntsagsbouillon og bring det hele i kog.
4 Vask broccolien og del den i mindre buketter. Giv dem et hurtigt opkog i saltet vand - 1-2 minutter. Det er vigtigt, at du ikke giver buketterne for meget. Så bliver de nemlig bløde, kedelige og smage lidt af halvfjerdserne og kedelig karklud. Vi siger det bare!
5 Lige inden servering hakkes skyllede basilikumblade fint og vendes i saucen. Smag til med salt og peber.
6 Servér pastaen i dybe tallerkener med dampet broccoli som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugt ud i stykker. De kan også skylle og dele broccolien i små buketter.



