Max 15 min.: Parisertoast med broccolissalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 75 gramost i skiver
  • 140 gramkogt skinke
  • 12 skivegroft sandwichbrød
  • 1 stkbroccoli
  • 2 stkæbler
  • 50 grampeanuts
  •  dressing efter eget valg
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Parisertoast er en KLASSIKER! Og den smager altså ikke kun godt i idrætshallens cafeteria. I dag har vi lavet den franske favorit i den helt klassiske udgave med skinke og ost. De smager fuldkommen forrygende, og vi serverer dem med en hurtig salat med broccoli, æbler og peanuts. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Sæt fut i toastjernet - eller opvarm ovnen til 225 grader varmluft.

2. Læg ost og skinke på halvdelen af toastskiverne og læg resten af skiverne ovenpå.

3. Smør toastjernet med lidt olivenolie på begge sider og steg toastene, til de er gyldne og sprøde på toppen, og osten er smeltet i midten.

4. Hvis ikke du har et toastjern, trykker du blot toastene lidt sammen, inden du lægger dem i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir. Varm dem i ca. 10 min., til de er blevet sprøde på toppen, og osten er smeltet. Husk at vende dem halvvejs.

5. Vask broccolien og del den i mindre buketter. Giv dem et hurtigt opkog i saltet vand i 1-2 minutter og skyl dem herefter i koldt vand. Skyl og skær æblerne i tern. Bland broccolien sammen med æbler, peanuts og valgfri dressing.

6. Serve de sprøde toast med broccolisalat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æblerne ud i stykker. De kan også skylle og dele broccolien i små buketter.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre