Lidt om opskriften
15 min
0 min
Pasta med kødsovs er en sikker vinder i de fleste børnefamilier. Her har vi lavet en mega hurtig version, der smager super godt. Vi serverer pastaen med en hurtig salat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornspasta
- 400 gramfrossen italiensk grøntsagsblanding
- 1 spskpaprika
- 1 fedhvidløg
- 500 gramhakket oksekød
- 1 dåsehakkede tomater
- 100 gramtomatpuré
- 1.5 dlvand
- 1 spsktørret oregano
- 1 stkavocado
- salat efter eget valg
- 200 gramstenfri vindruer
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Bring en gryde med vand i kog. Skal det gå ekstra stærkt, kan du koge vandet i en elkedel og hælde i gryden. Kog pastaen som anvist på pakken.
2 Steg de frosne grøntsager på en pande i lidt olivenolie i et par minutter. Tilsæt paprika, presset hvidløg og hakket oksekød og lad det blive brunt.
3 Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, vand og oregano og rør godt. Lad bolognesen simre i ca. 5 minutter.
4 Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i tern. Skyl salaten og riv den i stykker efter smag. Skyl vindruerne og bland salat, avocado og vindruer. Top med valgfri dressing.
5 Smag bolognesen til med salt og peber og server i en dyb tallerken med pasta og salat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære avocado i tern og rive salat i stykker. De kan også hjælpe med at dække bord.
Ekstra smag: Hvis du vil have mere dybde i smagen, kan du tilsætte smuldret bouillon.



