Max 15 min.: Sprøde sandwich med avocadocreme, stegt kylling og spejlæg

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 300 gramkylling i tern
  • 4 stkæg
  • 2 stkavocado
  • 0.5 stkcitron
  • 1 spskmayonnaise
  • 8 skivegroft sandwichbrød
  • 3 stktomater
  • 200 gramsnackgulerødder
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

I aften bliver det ekstra nemt med denne 15-minutters sandwich, som vi fylder med avocadocreme, spejlæg, stegt kylling og tomater. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Steg kyllingeternene på en pande i lidt olivenolie. Slå æggene ud på en anden varm pande med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber og steg dem til spejlæg.

3. Flæk avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en ske. Mos avocadoen sammen med lidt citronsaft i en skål. Tilsæt mayo og rør godt. Smag til med lidt salt og peber.

4. Læg toastbrødene på en rist og bag dem i ovnen til de er sprøde eller giv dem en tur i brødristeren.

5. Skyl og skær tomaterne i skiver.

6. Stil det hele frem i små skåle, så alle kan lave deres yndlingssandwich og server med snackgulerødder. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at mose avocadoerne og skære tomaterne i skiver.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre