Medaljer med brombær og kagecreme

Sponsoreret af:  

Ingredienser

( 14 stk. )

  • Mørdej
  • 150 gramsmør
  • 240 gramhvedemel
  • 100 gramflormelis
  • 1 stkæg
  •  bagepapir
  • Fyld
  • 75 grampulver til kagecreme
  • 5 dlmælk
  • 2.5 dlCremefine piske 38 %
  • 1 spskvanillesukker
  • 100 grambrombærmarmelade
  • 100 gramflormelis
  •  kogende vand
  •  rød frugtfarve
  • 125 grambrombær
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Tryk her og se videoen hvor vi laver opskriften fra start til slut for børn. De her små medaljer pynter på ethvert kagebord! Vi har lavet en version med klassisk bund af mørdej og lagt medaljerne sammen med brombærmarmelade og kagecreme. Brug koldt smør, og evt. ekstra Cremefine 38%, hvis du elsker medalje-fyld! God fornøjelse!

Fremgangsmåde

Tærtedej

1. Læs opskriften igennem og tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Skær det kolde smør i mindre stykker og giv smør, mel og flormelis en hurtig snurretur i en stor minihakker eller foodprocessor til du har en smuldret dej.

3. Tilsæt ægget og rør videre til dejen har samlet sig. Du må ikke ælte dejen for meget. Har du ikke en foodprocessor eller lignende, bruger du bare klør fem.

4. Skrab dejen ud af foodprocessor og form den hurtigt til en kugle, så dejen ikke bliver for varm. Læg dejen mellem to stykker bagepapir, tryk den lidt flad med hænderne og rul den så ud, til den har størrelse som en stor pizzabund - ca. 2-4 mm. i tykkelsen.

5. Læg dejen - stadig imellem de to stykker bagepapir - på et stort spækbræt, så den holder sin flade form. Læg den i fryseren i ti min. - eller i køleskabet i 30 min.

Fyld

6. Pisk imens kagecremen sammen med mælk i et minut. Stil den på køl.

7. Hiv nu forsigtigt det øverste stykke bagepapir af den kolde dej og læg det herefter løst tilbage over deje igen. Så er medaljerne nemmere at stikke ud. Vend dejen om, så det løse bagepair nu ligger nederst og træk det øverste bagepapir af. Så er du klar til at udstikke medaljerne!

8. Udstik dejen med et glas eller en rund eller buet kageudstikker, der lige er dyppet i lidt mel i en dyb tallerken, og læg bundene på en bageplade beklædt med bagepapir.

9. Bag bundene i ovnen i 10 min. Tag dem herefter ud og lad dem køle af - du kan f.eks. stille dem udenfor.

10. Pisk imens Cremefine sammen med vanillesukker til det bliver luftigt og stift. Kom cremen i en frysepose eller i en tylpose med en stjernetyl. Klip et hul i fryseposen og sprøjt forsigtigt cremen ud i en cirkel langs kanten af halvdelen af kagebundene, så der dannes et hulrum i midten. Den anden halvdel af kagebundene skal være “låg” på kagen. Gem evt. overskydende creme til pynt.

11. Skyl brombærrene og stil dem til side. Fyld hullerne halvt op med brombærmarmelade og herefter en god teskefuld creme.

12. Rør flormelis sammen med en lille smule kogende vand og lidt rød frugtfarve - begynd med en lille smule vand, så glasuren ikke bliver for tynd. Du kan altid tilsætte mere.

13. Smør et lag glasur på de færdigbagte låg, sæt et frisk brombær i midten og pynt med lidt creme. Sæt låget på medaljerne.

14. Så må der endelig guffes. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til hælde ingredienser i foodprocessoren. De kan også piske creme og selvfølgelig pynte kagen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre