Medister med jordskokmos, sovs og sprød salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 800 gramkartofler
  • 300 gramjordskokker
  • 500 grammedisterpølse
  • 40 grammandler eller andre nødder
  • 0.5 stkspidskål
  • 1 stkappelsin
  • 1 stkæble
  •  dressing efter eget valg
  • 25 gramsmør
  • 0.5 dlmælk
  • 0.5 dlkogevand
  •  olivenolie
  • Sovs
  • 5 dlmælk
  • 1 terningoksebouillon
  •  maizena
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Medister er bare en favorit hos de fleste børn. Vi har serveret den med en mild jordskokke/kartoffelmos, brun sovs og en sprød kålsalat med æbler, appelsin og mandler. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl kartoflerne og jordskokkerne og skær begge dele i grove tern. Du kan også nøjes med at skrubbe dem, hvis de er rene og pæne. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt - til de er helt møre.

2. Steg medisteren på begge sider i lidt olivenolie på en pande, til den er gennemstegt. Prik den evt. med en gaffel, så den ikke sprækker.

3. Imens medisteren syder, laver du salaten. Hak mandlerne og rist dem på en tør pande til de har taget farve. Køl dem af på en tallerken. Skær skyllet spidskål i strimler. Skræl appelsinen. Skær skyllet æble og appelsin i mindre stykker. Bland det hele sammen til en salat og top med valgfri dressing.

4. Hæld vandet fra rodfrugterne op i en skål - du skal bruge det om lidt! Mos godt med et piskeris, tilsæt smør og rør, til det er smeltet. Tilsæt mælk og kogevand til konsistensen er som tyk havregrød og smag til med salt og peber. Pas på med at piske for meget - f.eks. hvis du bruger en elpisker. Det kan gøre konsistensen lidt sær og gummiagtig..!

5. Tag medisteren af panden uden at gøre den ren. Hæld mælk på panden sammen med smuldret bouillonterning og lad det koge op under omrøring ved svag varme.

6. Rør lidt Maizena ud i vand i en kop og hæld blandingen på panden lidt efter lidt, til sovsen har den konsistens, du bedst kan lide. Tilsæt kulør til sovsen er lige så brun, som du husker den fra dine bedsteforældre. Smag til med salt og peber og evt. lidt citron og sukker.

7. Server medisterpølsen med mos, sovs, salat, dressing og evt. lidt grønt på toppen, hvis du synes, det brune køkken trænger til lidt modspil. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skære æbler og appelsiner i stykker. De kan også røre i sovsen og smage den til - det er børn verdensmestre i!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre