Lidt om opskriften
15 min
60+ min
De er så nemme at lave, de her melonis og er dejligt forfriskende på en varm sommerdag. Du kan også sagtens lave melonisene uden chokolade. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 0.5 stkvandmelon
- 150 grammørk chokolade
- 16 stkispinde
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Skær vandmelonen halvt over og skær den ene halvdel i skiver på ca. 2 cm. Den anden halvdel kan I spise på et andet tidspunkt. Skær herefter skiverne i trekanter og lav et snit i skallen, så du forsigtigt kan sætte en ispind fast gennem skallen og halvvejs op i melonen.
2 Læg melonstykkerne på en tallerken beklædt med bagepapir og sæt dem i fryseren i 4-5 timer.
3 Smelt chokoladen i enten et vandbad eller i mikroovnen. Når melonerne er frosne, kan du enten hælde chokolade over eller dyppe melonstykkerne i chokoladen.
4 Sæt melonstykkerne på frys i endnu halv time - og så må der endelig guffes!
5 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til at skære melonstykkerne over - dog skal en voksen hjælpe med at lave snittet i melonskallen. Ungerne kan selvfølgelig også hjælpe med at smelte chokoladen og sætte pinde i melonstykkerne.



