Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker fiskeret med torskefilet og smagfuld sovs af taco-krydderier, rødløg, hvidløg, peberfrugt og tomat. Hertil vilde ris og creme fraiche på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramvilde ris
- 1 stkrødløg
- 1 fedhvidløg
- 2 stkrød peberfrugt
- 2 dåsehakkede tomater
- 40 gramtaco krydderimix
- 225 gramtorskefilet
- 1 dlcreme fraiche 9 %
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken.
2 Pil skrællen af rødløget og skær det i små tern. Pil skrællen af hvidløget og hak det fint. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler.
3 Rør hakkede tomater, taco-mix (hvis familien ikke er til spicy mad, skal du bare nøjes med halvdelen), rødløg, hvidløg, snackpeber, salt og peber sammen. Fordel grøntsagssovsen i et lille ildfast fad.
4 Skær torskefileterne i mindre stykker og fordel dem ovenpå grøntsagssovsen. Bag retten i ovnen i ca. 20-25 min.
5 Server fiskefadet med dampende varme ris og top med creme fraiche. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løg og hvidløg og skære snackpeberne i tynde strimler.
Ekstra smag: Dryp med limesaft og friske koriander på toppen.



