Lidt om opskriften
35 min
0 min
En simpel og lækker tærte med torsk og revet squash. Tærten serveres med en lækker bønnesalat med grønne bønner, kidneybønner, soltørrede tomater og rødløg. Velbekomme!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 225 gramtorskefilet
- 0.5 stksquash
- 3 stkæg
- 200 gramhytteost
- 200 gramgrønne bønner
- 1 dåsekidneybønner
- 90 gramsoltørrede tomater i olie
- 1 stkrødløg
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Fordel tærtedejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 8 min. Tag bunden ud og skru herefter ovnen op på 200 grader varmluft.
2 Skær torskefileterne i mindre stykker og riv skyllet squash på den grove side af et rivejern. Rør æg, hytteost, torsk, squash, salt og peber sammen i en skål.
3 Hæld æggemassen over i tærtebunden og bag tærten i ovnen i ca. 20 min. til æggemassen har sat sig og fået en gylden overflade.
4 Imens tærten bager: Skær enderne af de grønne bønner og skær dem i mundrette størrelser. Kog bønnerne i letsaltet vand i ca. 5 min. og dræn dem herefter for vand.
5 Skyl kidneybønnerne, skær de soltørrede tomater og rødløg i små tern. Vend de grønne bønner sammen med kidneybønner, soltørrede tomater, rødløg, olivenolie, salt og peber.
6 Server den grove tærte med torsk og bønnesalat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre tærtefyldet sammen og skylle kidneybønnerne.



