Ol' school kylling i karry

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkhel kylling
  •  fuldkornsris
  • 25 gramsmør
  • 50 gramhvedemel
  • 1 dlmadlavningsfløde 8%
  • 2 spskkarry
  • 1 stkæble
  • 1/2 stkmango
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne udgave af familiefavoritten, kylling i karry, er god til to dage. Du kan bruge alt kyllingekødet til retten og serverer den to dage i træk eller gemme en del af kyllingekødet til f.eks. quesadillas på dag to. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Krydr kyllingen indvendigt og udvendigt med salt og peber og brun den på alle fire sider i en god slat olie i din største og bedste gryde. Det tager ca. 5 min. Hæld herefter vand på, så det dækker kyllingen og bring det i kog. Husk at vaske fingre og spækbræt bagefter!

2. Lad kyllingen simre i ca. 35-45 min. og husk at vende den halvvejs. Kødet skal være lyst og ikke lyserødt. Del den kogte kylling i fire dele på et spækbræt og lad den køle af, mens du laver saucen - husk at gemme kogevandet! Sæt nu risene over og kog dem efter anvisningen på pakken.

3. Smelt smørret i en ren gryde og tilsæt melet. Pisk godt ved middel varme i et par minutter, uden melet tager farve. Tilsæt kogevandet fra kyllingen lidt efter lidt, mens du pisker. Du skal have pisket alle klumper væk, inden du tilsætter mere væske. Når saucen har den konsistens, du synes er perfekt, tilsætter du fløde. Rør herefter karryen ud i lidt vand i en kop og tilsæt det lidt efter lidt, mens du smager til. Så bestemmer du selv, hvor stærk den skal være. Krydr med salt og peber. Bliver sovsen for tynd, kan du altid jævne den med lidt maizena rørt ud i en smule vand.

4. Pil herefter al kødet af skroget. Husk at gemme ca. halvdelen af kødet, hvis du vil bruge det til f.eks. på dag to. Tilsæt kyllingekødet til saucen sammen med skrællet mango og æbler i tern og lad det blive gennemvarmt. Server med ris og evt. lidt frisk mango og persille på toppen, hvis du har det på lager.

5. Velbekomme :o)

Tip

Det er klart billigst at købe en hel kylling til denne ret, selvom det tager lidt tid at koge den. Men har du travlt, kan du også sagtens bruge kyllingefileter. Brun dem i en gryde og kog dem i vand i ca. 20 min., til kødet er hvidt - og ikke lyserødt - hele vejen igennem. Herefter følger du bare opskriften :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre