One pot pasta med hakket kylling og bacon

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 1 stksquash
  • 4 stktomater
  • 500 gramchampignon
  •  frisk eller tørret timian
  • 100 grambacon i skiver
  • 400 gramhakket kyllingekød
  • 70 gramtomatpuré
  • 400 gramfuldkornsspaghetti
  • 1 litervand
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

One pot pasta er en total favorit hjemme hos os. Alt bliver tilberedt i samme gryde, der kan altid smugles lidt ekstra grøntsager i, og ungerne elsker det. Her har vi lavet one pot pastaen med hakket kylling, bacon - og selvfølgelig en god håndfuld grøntsager. Opskriften er beregnet til to dage. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hak løget. Skyl squashen og riv den groft. Skyl tomaterne og skær dem i tern. Rens og skyl champignonerne og skær dem i kvarte. Skyl timianen og stil det hele til side.

2. Skær baconen i mindre stykker og svits dem sammen med kyllingekødet i en stor gryde. Krydr med salt og peber. Når kødet har taget lidt farve, tilsætter du alle øvrige ingredienser og bringer hele molevitten i kog. Husk at røre forsigtigt i bunden, så kødet ikke sætter sig fast.

3. Lad spaghettien stikke op ad gryden i begyndelsen, indtil den bliver så blød, at den kan trykkes ned i gryden. Læg låg på, skru lidt ned for varmen og lad det hele simre i ca. 15 minutter, til pastaen er færdig.

4. Smag til med salt og peber og servér i dybe tallerkener. Evt. med lidt grønt på toppen. Undlad dog grønt drys til børn under 3 år.

5. Velbekomme!

Tip

Husk at gemme resten af pastaen til hurtig mad i morgen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre