Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem one pot pasta med fuldkornspasta, grøntsager og friskost med urter. Serveret med bagt blomkål vendt med hoisinsauce. Du kan også bruge BBQ-sauce. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkblomkål
- 80 gramhoisinsauce
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stksquash
- 250 grampasta penne
- 6 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 70 gramspæde spinatblade
- 200 gramfrosne ærter
- 150 gramfriskost med urter
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
2 Skær blomkålen i små buketter og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Rør hoisinsauce sammen med en god sjat olivenolie og pensl blomkålsbuketterne. Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter.
3 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak det fint. Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern.
4 Varm en gryde op med lidt olivenolie og svits løg og hvidløg. Tilsæt pasta, squash, vand og bouillon og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 15 minutter, til pastaerne er færdige. Husk at røre rundt undervejs.
5 Tilsæt spinat, ærter og friskost og lad det simre i yderligere 5 minutter. Smag til med salt og peber.
6 Server one pot pastaen med de hoisin-bagte blomkålsbuketter som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pensle blomkålsbuketterne.
Ekstra smag: Top med revet parmesan.



