One pot pasta med kalkunbacon og mornaysauce

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stksquash
  • 1 stksnackpeber
  • 1 stkløg
  • 125 gramkalkunbacon
  • 200 gramfrosne ærter
  • 300 gramfuldkornsspaghetti
  • 5 dlmornaysauce 4%
  • 3 dlvand
  • 1 terninghønsebouillon
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi elsker one pot pasta, og denne her er ingen undtagelse! Vi har lavet en version med kalkunbacon, løg, snackpeber, revet squash, ærter og mornaysauce. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skyl squash og snackpeber. Riv squashen på den grove side af et rivejern, skær snackpeberen i små tern og hak løget fint. Skær kalkunbaconen i tern.

2. Kom alle ingredienserne op i en dyb gryde og bring hele molevitten i kog. Husk at røre forsigtigt undervejs, så der ikke er noget, der sætter sig fast.

3. Læg låg på gryden, skru ned for varmen og lad det simre i 10-15 min. til pastaen er færdigtilberedt. Husk fortsat at røre i gryden undervejs.

4. Server retten i dybe tallerkener og pynt evt. med lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle squashen og rive den på et rivejern. Pas på fingrene!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre