Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Det er måske nok de færreste børn, der tænker, at en selleribøf ligefrem lugter af lykke. Men de her panerede selleribøffer er slet ikke så dumme endda. De smager super godt, og vi serverer dem med en byg-selv-pastasalat med gul pesto. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 300 gramfuldkornspasta
- 1 stkknoldselleri
- 100 grampanko eller almindelig rasp
- 1 stkæg
- 2 stktomater
- 1 stkrød peberfrugt
- 2 stkavocado
- 1 stkcitron
- salat efter eget valg
- 130 gramgul pesto
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og køl den af. Du kan evt. overhælde den med vand i en si.2
Skræl knoldselleriet og skær det i 1 cm tykke skiver, som du halverer. Kom rasp, salt og peber i en flad tallerken. Slå et æg ud i en dyb tallerken og pisk ægget sammen. Vend selleristykkerne i ægget og herefter i raspblandingen og steg dem i olivenolie, til de er gyldne. Pas på paneringen ikke falder af, når du vender dem.3
Imens selleribøfferne steger, skærer du tomater og peberfrugter i mindre stykker. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Dryp med lidt citronsaft, så avocadoen ikke bliver brun. Skyl salaten og stil det hele i små skåle.4
Servér selleribøfferne med pasta, grøntsager og pesto, så familien kan sammensætte deres yndlingspastasalat. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at piske ægget og panere sellerierne. De kan også skære grøntsagerne.
Hvis du kan finde pankorasp i det lokale supermarked, så nap det - det giver en lidt sprødere overflade. Men du kan sagtens bruge almindeligt rasp! Du kan også sagtens bruge andre typer pesto end den gule.