Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her serverer vi sprøde torskestykker paneret i panko, bagte rodfrugter og grøntsager, og en urtedressing af creme fraiche, mayonnaise, dild, kapers og citronsaft. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramfrossen grill og ovngrønt
- 225 gramtorskefilet
- 1 stkæg
- 50 grampanko eller almindelig rasp
- 1 pottedild
- 2 tskkapers
- 250 gramcreme fraiche 18%
- 1 spskmayonnaise
- 1 stkcitron
- olivenolie
- rapsolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2 Kom de frosne rodfrugter og grøntsager på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem i lidt olivenolie, salt og peber og bag dem i ovnen efter anvisningen på posen.
3 Skær torskefiletterne i mindre stykker.
4 Slå ægget ud i en skål og pisk det. Hæld pankoraspen på en flad tallerken og vend det sammen med lidt salt og peber. Vend først torskestykkerne i æggemassen og derefter i pankoen.
5 Varm en pande op med en god sjat rapsolie og steg torskestykkerne ved middelvarme, til de er gyldne.
6 Skyl dilden. Hak dild og kapers fint og vend det sammen med creme fraiche, mayonnaise, citronsaft, salt og peber.
7 Server de sprøde torskestykker med de ovnbagte rodfrugter og grøntsager og urtedressingen som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre dressingen sammen eller piske ægget.



