Risotto med græskar og timian

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1.5 litervand
  • 2 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 stkhokkaidogræskar
  • 1 stkløg
  • 300 gramrisottoris
  • 0.5 spsktørret timian
  • 2 dlhvidvin
  • 100 gramrevet parmesan
  • 0.5 stkcitron
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Risotto med græskar og timian

I samarbejde med

4.0, Mambeno-favorit!

Denne risotto er super simpel at lave. Vi har brugt græskar, timian og parmesan - og det smager simpelthen så godt sammen. Vores unger spiste i hvert fald to store portioner hver, da vi debuterede med retten. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1.5 litervand
  • 2 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 stkhokkaidogræskar
  • 1 stkløg
  • 300 gramrisottoris
  • 0.5 spsktørret timian
  • 2 dlhvidvin
  • 100 gramrevet parmesan
  • 0.5 stkcitron
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Varm vandet op til kogepunktet sammen med bouillonterningerne. Skræl græskaret og fjern kernerne. Skær halvdelen i helt fine tern og den anden halvdel i grove stykker. Kom de grove stykker i en gryde med lidt vand og kog dem møre. Steg de små tern på en pande i sjat olivenolie til de er gyldne i kanten.

2. Hak løgene og steg dem under omrøring ved middel varme i lidt olivenolie i en stor gryde i ca. 5 minutter, til de begynder at dufte, og løgene bliver klare. De må ikke tage farve. Tilsæt risottoris og timian og rør i et par minutter, så det ikke brænder på. Tilsæt vin under omrøring og skru lidt op for varmen. Rør, til risene har absorberet næsten al vinen.

3. Tilsæt bouillonen med en suppeske ad flere omgange, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før du tilsæt mere. Fortsæt, indtil risottoen har konsistens som tynd risengrød. Det er ikke sikkert, du skal bruge al bouillonen. Pas på, risottoen ikke bliver for tyk og fast - den skal være mere flydende, end du tror, og risene skal stadig have lidt bid. Når risottoen køler af på tallerkenen, bliver den hurtigt for fast.

4. Hæld vandet fra de kogte græskar og blend dem glat med en stavblender, i en almindelig blender eller i en foodprocessor.

5. Tag risottoen af varmen og tilsæt de blendede græskar og revet parmesan. Gem evt. lidt til topping. Rør forsigtigt og smag til med salt, peber og citronsaft. Server i dybe tallerkener med de stegte græskar og lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære græskar i tern. De kan også røre i gryden undervejs og hjælpe med at smage til.

Hvis du ikke kan finde risottoris, så kan du erstatte dem med grødris i en snæver vending.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre